Målrettet naturforvaltning i Danmark - SEGES Projektsitet
Projektet tager afsæt i den aktuelle megatrend om bæredygtighed, herunder natur og biodiversitet og landbrugets rolle. Projektet går proaktivt ind for at finde gode og konstruktive løsninger for både landbrug, natur og biodiversitet. Projektet giver landmænd konkret vejledning, som sikrer bedre integration og samspil mellem natur og en rentabel og bæredygtig landbrugsproduktion. Projektet er grundstenen i den faglige formidling af ny viden om, hvordan landmanden nemmest og mest costeffektivt forbedrer naturindholdet og biodiversiteten i den del af det åbne land, som landbruget har ind-flydelse på eller plejer.
Ny viden integreres og omsættes, så den er enkel og let tilgængelig for den enkelte landmand og kan ses i sammenhæng med udviklingen af en bæredygtig produktion. Der tages udgangspunkt i de udfordringer, som landmændene møder i deres hverdag, når de skal have landbrug, natur og biodiversitet samt regler og love til at spille sammen i hverdagen.
Projektet skal ligeledes øge landmænds opmærksomhed omkring deres rolle og ansvar som naturforvaltere samt sikre, at det øvrige samfund får viden om, hvad landmænd gør for at tilgodese trængte dyre- og plantearter. En stor interesse for deltagelse i temadage om naturpleje, der er afholdt i 2018 viser, at der er mange landmænd, som vil gøre en ekstra indsats.
Effekten af dette projekt er, at de nu får ny viden og værktøjer til at optimere natur og biodiversitet på deres bedrift ud fra de naturgivne forudsætninger, der er på bedriften. Det vil øge antallet af landmænd, der gør en ekstra indsats. Det handler på sigt om at forbrugerne fortsat foretrækker danske bæredygtige fødevarer.
Ny rapport for Miljø- og Fødevareministeriet fremhæver fordelene ved skovgræsning og øget dynamik i skovene. Rapporten kommer med gode råd og anbefalinger og skaber et overblik over den nyeste viden om skovgræsning og dens effekter for biodiversiteten.
Den stigende efterspørgsel på flis, kan friste til rydde skov og beskære krat. Men disse kan rumme helt særlige naturværdier og er i mange tilfælde omfattet af regler, du bør være opmærksom på
SEGES Natur arrangerer spændende studietur til England den 16.-20. juni. Turen har fokus på interessante nye tilgange til naturforvaltning og henvender sig især til landbrugskonsulenter, kommunale naturmedarbejdere, naturforvaltere og myndighedspersoner.
Multifunktionel jordfordeling - et virkemiddel i naturgenopretning af Irene Wiborg på Symposium, Aarhus Universitet den 14. juni 2019. Arrangementet blev afholdt af IPBES. Ca. 120 tilhører.
Fra den 2. august og frem til den 17. september 2019 kan du søge om tilskud til Natura 2000 projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.
Landmand Rasmus Skau troede, at han udelukkende skulle leve af økologisk planteavl, men gennem et EU-projekt fik han øjnene op for mulighederne i naturpleje.
Flyer med anbefalinger til, hvordan landmanden kan tilgodese naturen på sin bedrift. Omdelt i forbindelse med oplæg om græsning, biodiversitet og insekter på årets Grovfoderseminar.
Oplæg for den Hollandske landbrugsattache og følge samt SEGES' direktion. Oplæg omhandler, hvordan landbruget kan bidrage til at fremme biodiversiteten, med særligt fokus på vilde bier.